Books / fiction for children

Betty sælger (næsten) alt


Description


Billedbog. Betty og far skal på loppemarked og sælge nogle af deres gamle ting, så de kan få plads og råd til nogle nye. Men er der mon overhovedet noget legetøj, der vil sælges?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2012

By

By

Marianne Agger

d. 8. Feb. 2012

Fjerde bog om den charmerende pige, Betty. Bogen har, ligesom de forrige Betty-bøger, en lækker forside, der nok skal få både forældre og børn til at hapse den i billedbogskrybben. Den vil fungere perfekt som hyggelig læsning både derhjemme og i institutioner, for 3-5 år.

Forfatter Alberte Winding kræver vist næppe nogen præsentation. Hun er aldeles velkendt i børne-medieverdenen. Illustrator Rasmus Breignhøi kendes også fra rigtig mange børnebøger. I denne bog om den 4-5 årige Betty, foreslår far, at de skal tage på loppemarked og sælge nogle af Bettys gamle legesager, som hun ikke længere bruger. Først har Betty slet ikke lyst til at sælge noget af sit legetøj, men hun finder alligevel nogle ting, som siger, at de gerne vil sælges, så Betty kan købe noget nyt legetøj. Far har også samlet nogle ting sammen, men det ender med, at det er Betty, der er den bedste sælger. En hyggelig hverdagshistorie, som passer godt ind i tiden lige nu med fokus på genbrug, miljø og økonomisk ansvarlighed. Jeg kan godt lide den rolige stemning, der er i bogen samt den humoristiske tone, der er i både tekst og tegninger. Som sædvanlig hos Bregnhøi er der mange sjove detaljer i tegningerne for både børn og voksne.

Sprog, stil og tone i tekst og billeder minder om Kirsteins dejlige serie om "Poul og far", som Bregnhøi ligeledes har illustreret. Af andre billedbøger om loppemarkeder kan nævnes Lagercrantz' Dannys loppemarked.

Skøn bog om Betty, som jeg håber finder på nye ting i nye bøger fremover.