Books / nonfiction / hellige skrifter

Bhagavad Gita : Herrens sang


Description


Bhagavad Gita er en del af hindudigtet Mahabharata og betyder Herrens sang. Det betragtes som et af Indiens grundlæggende hellige skrifter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ellen Lind Jensen

2007

Bhagavad Gita er en af hinduismens hellige bøger, ligesom Koranen i islam eller Bibelen i kristendommen. Den er kendt og skattet viden om også her i vesten og navnlig i spirituelle kredse, hvor man åbner sig for østlig mystik, tankeverden og kultur.

Bhagavad Gita er en del af det store hindudigt Mahbharata, hvor prins Arjuna skal kæmpe mod Panju-brødrene. Avataren Krishna optræder i Bhagavad Gita som Arjunas vognstyrer, og digtet (sangene) former sig som en samtale mellem de 2 - Arjuna, den jordiske person, og Krishna, den guddommelig Atman, der viser sjælen, hvordan den skal overvinde og styre personligheden til at udføre sin pligt uanset udfaldet. Bogen har indledende kommentarer af oversætteren og efterskrift af Annie Besant til støtte for forståelsen og tilegnelsen af det meget smukke digt.

Bhagavad Gita findes i adskillige oversættelser: en fra 2001 af Hanne Steinicke og en fra 2005 af Camille Svensson med kommentarer fra Sai Babas tekster. Ingen af disse er dog oversættelser direkte fra sanskrit, hvilket faktisk er tilfældet ved nærværende udgave.

En ny oversættelse fra sanskrit af den gamle hellige hinduskrift Bhagavad Gita. Bogens kommentarer giver et godt fundament for at forstå og læse selve digtet, der former sig som en samtale mellem et menneske og hans åndelige vejleder. Det sker på en måde, som giver teksterne en universel gyldighed, som rækker langt ud over tid og sted. Der vil til enhver tid være et lille, eksklusivt publikum til bogen.