På bagsiden deklarerer bogen sig selv som en moderne bønnebog i 52 afsnit, et til hver uge i året. Således kunne man få brugt noget tid på den fordybelse som vi if. forordet trænger så hårdt til. Bogens primære råstof er Joakim Skovgårds udsmykning af Viborg Domkirke og de bibeltekster hans billeder illustrerer. Hvert afsnit er bygget op med et billede og en kort forklarende tekst, herefter den tilhørende bibeltekst, så en "eftertanke", dvs. ret korte citater fra prædikener eller andre tekster der tematisk ligger op ad bibelteksten af forfattere som fx Dostojevskij, Kierkegård, Luther, Møllehave. Desuden henvises til en relevant salme, og afsnittet afsluttes med en bøn af lige så vidt forskellig oprindelse som "eftertankerne". Bagest i bogen henvises til kilderne. Bogen kalder gennemgangen af billederne for billedtolkning og mener at disse tekster kan bruges kunsthistorisk. Det er nu nok så meget sagt, da teksterne egentlig blot genfortæller billedernes indhold. Bogens primære anvendelse må være som førnævnte bønnebog selvom man undervejs i tilgift får en del at vide om Joakim Skovgård og Viborg Domkirke. Bogen slutter med et kort afsnit om maleren og domkirken, et udvalg af litt. om samme, en liste over citerede forfattere og en indholdsfortegnelse. Erik Ågård er sognepræst, Johannes Aagaard er kendt som formand for Dialogcentret.