Bogen sigter især på præster og fundamentalistisk troende af alle slags; men også andre interesserede som kursister, studerende og ateister(!) henvender bogen sig til.
Bertung slår fra starten fast, at der er flere måder at læse Bibelen på. De fleste præster og universitetsteologer læser Bibelen i overført betydning, mens andre læser den bogstaveligt som en håndbog i kristen livsførelse. Det er Bertungs overbevisning, at Kierkegaard ulig mange af sine samtidige læste den på samme måde, som moderne universitetsfolk gør det i dag. Det er ud fra denne overbevisning, hun i bogen gennemgår en række af Kierkegaards tanker. Det starter med tanker om, hvad det vil sige at være et menneske, herefter om fantasien. Gennem afsnit om sprog, refleksion, bevidsthed og erkendelse kommer hun frem til, hvordan man skal læse Bibelens myter. Der er et afsnit om begreberne "død" og "udødelighed" if. Kierkegaards tanker. Bogen slutter med afsnittet teologi, hvor en række begreber fra Bibelen tages op. Der citeres fra Kierkegaards værker med kildehenvisninger. Sproget er letløbende; men det er komplekse og abstrakte emner, der behandles. Det kræver derfor koncentration at læse teksterne.
Bertung har skrevet en række bøger om Kierkegaards tanker. Hendes holdning til Kierkegaard står i modsætning til Bøje Pommers i Mellem ånd og åndløshed : studier i Søren Kierkegaards journaler mv., 2006, som anskuer Kierkegaard som fundamentalist.
Jeg anser Bertungs stemme for at være vigtig i Kierkegaardforskningen.