Målgruppen er alle med interesse for biblioteksbyggeri og indretning: biblioteksfolk, lokalpolitikere, brugerrepræsentanter, arkitekter m.fl. Titlen taler helt for sig selv.
Står du foran at skulle ombygge, nybygge, nyindrette, nytænke og positionere dit bibliotek kommer her en helt uundværlig inspirationskilde og hjælp, som bliver svær at vriste ud af kollegernes hænder. Her er nemlig læsestof for de fleste: En tematisk indgang med kapiteloverskrifter som fx det nye bibliotek, nye filialtyper, bibliotekskonceptet under forandring og børn og biblioteker leder læseren gennem spændende artikler, der tager pulsen på både danske og udenlandske nye milepæle og tolkninger indenfor biblioteksbyggeri og -indretning. Hertil kommer nyttige kapitler af praktisk karakter med redskaber og tips til selve byggeprocessen, borgerinddragelsen, arkitektkonkurrencer, finansieringsmodeller m.m. Der afsluttes med en liste over seværdigt, nyere biblioteksbyggeri - stort som småt - der kan danne udgangspunkt for yderligere inspiration.
Intet andet tidssvarende.
En aktuel, inspirerende og meget anvendelig bog der handler om nye veje i biblioteksbyggeriet. Hvad enten man selv skal i gang med en eller anden byggeproces eller "bare" skal have ideer til at nytænke bibliotekskonceptet lokalt, er der tale om indet mindre end en guldgrube. Tag godt imod bogen - og gid der havde været endnu flere fotografier.