Books / nonfiction for children

Billedkasser : en gør det selv- og idébog


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Birgitte Bornæs

d. 18. Dec. 2018

Billedkasser, som man her kan lære selv at lave, er et miniature 'tableau' af et intérieur. Bogen giver eksempler og nøjagtige fremstillingsvejledninger med mål og skabeloner til flottebilledkasser, f.eks. et græsk hus, et orangeri, en japansk stue, en bondestue o.s.v. Modellerne er dels vist på store farvefotos, dels er fremgangsmåden forklaret trin for trin i stregtegninger ogs/h fotos. Der er mål og skabeloner til ideer til ialt 11 billedkasser. I et indledende afsnit gennemgås materialer (især pap) og teknikker, og man får tips om grundmaterialer til alle de smådetaljer: urtepotter, gardiner o.s.v., som giver den rette illusion om virkelighed. Bogen slutter med stikordsregister. Bogen henvender sig til fingernemme voksne, som her kan få inspiration til -og grundig instruktion i - en ny hobby til de lange vinteraftner. Billedkasser er ikke til børn - de skal ses på og beundres, ikke leges med.