Billes monsterbog

Billedbogen om Bille, der får sin tegnebegavede morfar til at tegne de drabeligste monstre, er fortrinsvis til oplæsning inden skolealderen. Den korte, mundrette tekst med korte, troværdige nutidsreplikker er sat med store, åbne typer under billederne. Disse er på samme tid aldeles realistiske og ganske udtryksfulde i karakterisering af personernes udtryk og følelser. De er fornøjeligt farvelagt med glade kulører. Hver side viser et billede med de to agerende med kun de nødvendigste detaljer og meget hvidt omkring. Billederne skifter mellem de realistiske fra den hyggelige tegnesituation med Bille og morfar og så de monsterbilleder, morfar tegner og de fantasier, Bille får ved at lege med de udklippede monsterbilleder. Det er en rar og hyggelig historie, der formår at knytte tidens trang til monstre og gys og uhygge også blandt mindre børn sammen med en traditionel familieidyl med bedsteforældre og barnebarn, så der nok er noget til gys, men mest til tryghed. Efter Billes anvisninger tegner morfar de drabeligste monstre, som klippes ud og fantasileges med. Men ulvemonsterkrokodillen skal nu ikke klippes ud! Den er for farlig. Indtil Bille tegnes som den, alle monstre er bange for.

Read the full assessment

Det vil være en god ide at have papir og farver parat, når denne bog læses højt for de 3-7 årige, for den vil inspirere både børn og oplæser til at gøre tegneren kunsten efter og tegne nye flotte monstre. Klaus Albrectsen, som er kendt som bladtegner, har lavet billedbogen med udgangspunkt i sit eget forhold til sit barnebarn. Vi følger de to en eftermiddag, hvor barnebarnet Bille opfinder uhyggelige monstre, som morfar tegner, og det så enhver må betages. Selvom monstrene opstår af Billes egen fantasi, bliver det alligevel til sidst så uhyggeligt, at morfar må tegne en så farlig monster-udgave af Bille selv, så alle de andre monstre bliver bange og løber deres vej. Denne slutning på historien kan give anledning til en snak om, at man kan blive bange for ting, der kun findes i ens fantasi. Halvdelen af billederne viser henholdsvis morfar der tegner, og Bille der agerer monster, mens resten er nærbilleder af morfars dejlige uhyggelige tegninger. Både Billes og morfars ansigtsudtryk og kropssprog viser den helt store skala af følelser, så ingen kan være i tvivl om, hvad der foregår i hovedet på dem. Men det, som især vil blive elsket af børnene, er de store farvestrålende monstre som vil blive studeret og diskuteret ivrigt.

Read the full assessment