Books / fiction for children / roman

Bitch!

Del af Hip. 10

Description


Ditte er en bitch. Mia sender onde Snaps til Ditte. Sofie siger, at hun har set Ditte kysse med Tobias. Tobias som Mia er vild med. Hvordan kan hun? Ditte er bare for meget, Nu skal hun mærke konsekvensen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2020

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 21. Feb. 2020

Mia og Ditte har altid været bedste veninder. Nu er Ditte en bitch. Sofie har set Ditte kysse med Tobias. Tobias som hun ved, Mia er vild med. Hvordan kan hun? Super letlæst for alle unge fra 13 år, der har svært ved at læse de "tykke" romaner.

Mia er ulykkelig. Sofie bilder Mia ind, at hun har set Ditte kysse med Tobias. Tobias som Mia er hemmeligt forelsket i. Mia skriver grove og onde Snaps til Ditte. Sofie, der også hader Ditte, får overbevist Mia om, at Ditte skal mærke konsekvensen af dette. Begge er nemlig jaloux på Ditte, der ser godt ud, lægger op til drengene og snakker med dem. Mia mener, at Ditte pisser på sine veninder. Historien tager dog en hurtig og brat drejning. Bogen kommer i forlagets serie "Hip", med et lixtal på 10. Omslaget viser, udover titlen Bitch, en mobilskærm med det gule ikon for Snapchat, hvor en ny Snap venter.

Nanna Kühle formår at skrive en ganske realistisk og vedkommende historie om tre pigers (veninders) jalousi, løgne og misforståelser. Teksten er sat med stor typografi og med god luft mellem linjerne. Den består af korte helsætninger, som dels er Mias inderste tanker, dels en beskrivende alvidende fortællers. Sproget er ungt og nutidigt og ganske spot on. De fleste unge vil kunne genkende historiens temaer og motiv, som kan give anledning til selvransagelse, refleksion og diskussion.

Læs V for Viola, der også er en bog i serien "Hip. 10".