"Nyt album fra Tina Dickow har brister og buler ... Sangerinden formår da heller ikke at holde det stillestående og kedsommelige væk fra udtrykket ... Ellers handler det mest om isolation, modsatrettede følelser og længsler. Meget forekommer som fladtrådt stof, der har svært ved at engagere ... Der er også en nyhed, for Tina Dickow præsenterer et dansksproget album. Det styrker intimiteten, men teksterne bevæger sig mest i grænsezonen mellem det inderlige og banale ... Musikken på albummet er til gengæld overvejende den velkendte og velklingende Dickow-poprock. Det er især et stort plus, at hun som vokalist bliver stadig mere afslappet, legende og sensuel ... hun er i vokal storform og leveringsdygtig i en håndfuld magnetiske melodier".