Intens samling med aforismer om livets meningsløshed. For læsere med interesse for filosofi, men der er også noget at hente for den litterære læser.
Aforismesamling grupperet om en række hovedtemaer, såsom Tid og anæmi, Vesten, Om musik, Historiens svimmelhed osv. I teksterne råder sortsynet og meningsløsheden i alle handlinger udtrykkes: "Så langt tilbage, jeg kan huske, har jeg ikke gjort andet end at nedbryde min stolthed over at være menneske". "Skabelsen var den første sabotagehandling". Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Han levede i selvvalgt eksil i Paris, hvor han agerede i det intellektuelle miljø og var venner med to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og Paul Celan. Susan Sontag anså ham for en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.
Cioran kommer vidt omkring emner som liv og død, religion og ateisme, kærlighed og ensomhed, Vesten, historien og meget mere, og udfolder et voldsomt sortsyn, som fungerer perfekt i aforismens form. På trods af det pessimistiske tankesæt, er man dog i selskab med en charmerende forfatter, som også underholder med sarkastiske og vittige udsagn, som her: "Tusind år med krig konsoliderede Vesten; et århundrede med "psykologi", og vi er på afgrundens rand".
Med sin engagerede, ironisk-poetiske stil, minder Cioran om Nietzsche. Der er også Wittgensteins aforismesamling, Kultur og værdi.