Interessant og detaljeret bog om Corydon og Thorning-årene i dansk politik. For interesserede i dansk politik og magtspillet bag.
Den første biografi om Bjarne Corydon, der, i hver fald i traditionel socialdemokratisk forstand, beskrives som en kontroversiel og viljefast finansminister i Helle Thornings regeringstid fra 2011 og frem. BC begyndte sin politiske karriere i Esbjerg, hvorfra han blev folketingskandidat. Ikke via den klassiske SDU-skolingsvej, men som en anden, mere nørdet, teoretisk type, som Mikael Busch beskriver det. Udover nogle personlige og politiske iagttagelser om BC, giver bogen et solidt indblik i det politiske regeringsarbejde, hvor finansministerposten tilfaldt den ret ukendte BC, og de store sager, der prægede perioden: Etablering af Moderniseringsstyrelsen, lockouten af lærerne, gymnasiereformen, "spinkrigen" med DR samt salget af DONG, der alle, især sidstnævnte, blev opfattet som meget borgerlige initiativer.
MB har skrevet en ganske medrivende og deltaljeret bog, selv om de mest væsentlige personer, herunder BC selv, ikke har bidraget med oplysninger. De kommer fra andre kilder og MB's betragtninger er præget af en kritisk, men også informativ tilgang. Solid kilde- og noteoversigt bagest i bogen.
Der findes ikke andre biografier om BC. I Qvortrups Tre år ni måneder tre dageDen hemmelige socialdemokrat og i Den hemmelige socialdemokrat er der brudstykker om BC og hele Thorning-regeringsperiodenDer findes ikke andre biografier om BC. I Qvortrups Tre år ni måneder tre dage og i er der brudstykker om BC og hele Thorning-regeringsperioden.