Books / fiction / roman

Bjørgs saga


Description


Pigerne Bjørg og Eydis forsvinder på mystisk vis i fjeldet på Færøerne i starten af 1900 tallet. Men hvad skete der med dem?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2016

By

By

Michael Linde Larsen

d. 17. Mar. 2016

Baseret på en virkelig historie om to færøske pigers forsvinden i starten af 1900 tallet, digter forfatteren videre og bringer læseren tæt på et mindre færøsk samfund i årene derefter. Eventyrlig skæbnefortælling som vil tiltale læsere af underholdende historiske romaner.

De to unge piger Bjørg og Eydis går en dag op i fjellet på Færøerne, hvorefter de forsvinder sporløst. Det er det virkelige afsæt for Stig Troelsens debutroman. Mest følger vi pigen Bjørg som har et barsk overgreb med sig i bagagen. Bogen er fantasifuld i beskrivelserne af pigernes skæbne, men pakket ind i en realistisk færøsk ramme. Vi kommer bl.a. til grindefangst og sulefangst, og vi hører om den færøske vækkelse. Forfatteren har arbejdet på Færøerne som underviser.

Titlen siger næsten det hele. "Bjørgs saga" er en fortælling med gode og onde personer. Man er ikke i tvivl om, hvor sympatien ligger, og der er lagt mere vægt på de dramatiske begivenheder end helstøbte personskildringer. Det giver en spændende og dramatisk historie med fine beskrivelser af samfundet på Færøerne for ca. 100 år siden. Man kan vel kalde bogen en historisk røverhistorie fyldt med temaer som hævn, gengældelse og tilgivelse. Meget fin forside, der emmer af uhygge.

I De fortabte spillemænd, beskrives Færøerne på fineste vis for ca. 100 år siden.


Politiken

d. 4. Nov. 2016

By

By

May Schack

d. 4. Nov. 2016