Bjørn og kontrabassen er en usædvanlig billedbog. Det er en meget afdæmpet fantasi om en bamses musikdrømme, glæden ved store musikoplevelser og ønskefantasien om selv at komme til at spille kontrabas i et stort symfoniorkester. Illustrationerne, der veksler mellem helt enkle og ganske sammensatte billeder, vil med sit utraditionelle billedsprog udfordre børn. Billederne virker sært gammeldags, lidt i retning af danske reklamebilleder fra 30'erne og 40'erne brunlige nuancer på gråt karduspapir, dog med nogle voldsomme kontrastvirkninger af og til, hvor lyserøde og lyseblå farver får lov til at spolere harmonien. Typografien er håndtegnede, store bogstaver, som nok er markante, men afgjort svære at læse. At bogstaverne udgør en bevidst del af billedsiden ændrer ikke ved, at læsningen faktisk hæmmes alvorligt. Historien i billedbogen er ikke interessant. Fortællingen slæber sig af sted uden nogensinde at bide sig fast og uden nogen egentlig pointe. Det forekommer nærmest som om fortællingen er bygget om omkring en begejstring for kontrabassens form, mere end en idé til en historie. At der leges med billedsiden farver, vinkler og motiver ændrer ikke ved det forhold, at historien er mere end tynd. Billedbogen henvender sig til børn i 3-6-årsalderen.