For det litteraturhistorisk interesserede publikum der har interesse i Heretica-bevægelsen og en af de mindre kendte hovedfigurer bag den litterære og idehistoriske udvikling i Danmark i midten af 1900-tallet.
Monografi om den danske kulturkritiker og forfatter BP (1918-2000). BP var en af hovedfigurerne bag og sammen med Thorkild Bjørnvig den første redaktør af tidsskriftet Heretica. Heretica-bevægelsen, der stadig nyder stor opmærksomhed, udgjorde en hovedstrøm i efterkrigstidens danske litteraturkritik og omfattede forfattere som Martin A. Hansen og Ole Wivel. BP beskæftigede sig i sin kritikervirksomhed livslangt med kunstnerens rolle i samfundet og med idolet T.S. Eliot og i diskussionerne omkring den første lov om kulturstøtte først i 1960'erne. Forfatteren, foredragsholderen og højskolemanden JG gennemgår BP's eksistentielle udvikling kronologisk fra ungdoms- og uddannelsesårene i Århus og frem til den livslange kritiske virksomhed og litterære udvikling, som BP gennemlevede. Litt.liste.
Heretica-bevægelsen er ofte beskrevet. Men BP's rolle er kun lidt belyst udover den rige brevveksling, der foregik medlemmerne imellem. BP fik selv udgivet bl.a. Omkring Elfenbenstårnet og Ideernes Krise i Åndsliv og Politik. JG har udgivet en del bøger primært om billedkunst.
Interessant og kompetent portræt af kulturkritikeren og Heretica-medlemmet. Bogen giver en gennemarbejdet analyse af BP's idekritiske opfattelser og efterkrigstidens litterære tids- og samfundsmiljø.