Books / nonfiction / udstillingskataloger

Bjørn Wiinblad


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om den danske kunstner Bjørn Wiinblad (1918-2006), hans kunst og liv og skæve placering i kunst- og designhistoriens store fortælling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. June 2015

By

By

Søren Brunbech

d. 12. June 2015

Mange af den lidt ældre generation har sikkert stadig brugskunst eller platter stående af Bjørn Wiinblad, og de kan sammen med yngre der betragter ham som "retro", glæde sig over den fornyede interesse for kunstneren, også i den etablerede kunstverden.

Et katalog udgivet i forbindelse med kunstmuseet Arkens store Bjørn Wiinblad-udstilling i 2015, der viser eksempler på hans omfattende og farverige produktion af fx plakater, vævede billedtæpper, teaterkostumer, bogillustrationer, keramik, porcelæn, fajance, jubilæumsplatter m.m. Der er også fotos, bl.a. fra hans eventyrligt indrettede Blå Hus i Hjortekær. Bjørn Wiinblad levede fra 1918 til 2006, og fem artikler af forskellige kunsthistorikere ser med nye øjne på eneren Wiinblad, der opnåede stor kommerciel og folkelig succes, men hvis formsprog gik på tværs af samtidens toneangivende mere puritanske kunstsyn.

Man kan gennem kataloget opleve, eller genopleve, Wiinblads fabulerende billedverden, og læse interessante artikler om revurderingen af kunstneren.

Danmarks Keramikmuseum viste i 2012 en tilsvarende udstilling og udgav i den forbindelse Bjørn Wiinblad, der er af tilsvarende omfang og udstyr, men før den tid er der ikke udkommet bøger om den populære kunstner.



Information and editions