Bjørnen

Tematisk kan den meget store bog minde om Briggs foregående Manden (93/29), hvor det var en lille mandsling, der blev et barns fantasi ven. Her er det bare en kæmpeenorm isbjørn, der kommertil Tilde, lige som hun er ved at falde i søvn. For Tilde bliver det straks den store kærlighed, men hun oplever næste dag, at det ikke er det rene sjov at skulle tage vare på et andet væsen.Historien skaber et spændende grænseland mellem fantasi og virkelighed, og formidler et fint spil mellem Tilde og bjørnen og forældrene - og læseren. Det er jo nok fantasi, men på den anden sidekunne det jo ... ! På sidste side lunter bjørnen efter et begivenhedsrigt døgn i Tildes hus over isen mod den lave midnatssol. Det er en hyggebog til oplæsning fra længe inden skolealderen ogselvlæsning fra omkr. 3. klasse. Teksten, der mest er replikker, er sat dels i talebobler og dels omkring billederne, men mange opslag er helt uden tekst. Historien udspiller sig nok så meget ibillederne, der er i flere formaterfra næsten skrækindjagende store nærbilleder af bjørnen til flere i serie ned over siden. De er udført med farveblyant i tætte streger i sarte farver og viserhændelserne uden mange forstyrende detaljer.

Read the full assessment

I 1974 blev vi for første gang præsenteret for Raymond Briggs med hans dejlige og originale billedbog om Julemanden. Dernæst fulgte Julemandens ferie, Snemanden m.fl, og her 20 år efter dennesidste nye, er der egentlig ikke så meget, der er forandret. Det skulle da lige være, at ideen i bogen hverken er original eller fornyende. En lille pige bliver puttet med sin teddy-bjørn. Enkæmpemæssig isbjørn kravler ind ad vinduet, og Teddy bliver erstattet - med noget besvær. Næste morgen fortæller hun glædestrålende forældrene om sin nye ven, hvilket de tager med ophøjet ro. Mensforældrene arbejder har hun glæden og besværet med den nye gæst. Renlig er han ikke, sidde ordentligt ved bordet kan han heller ikke, kort sagt, pigen er pludselig i opdragerens rolle stilletoverfor et besværligt og dejligt barn. Men om natten, da månen er stået op, kravler han ud og forsvinder. Tegnestilen og teknikken er den samme, brugen af bløde farvekridtsstreger... stadigstemningsskabende og udtryksfuldt.Billedfeltet varierer flot fra opdeling i små firkanter til billeder, der fylder hele siden eller glider over et opslag. Men historien mangler gnisten, virkerlidt træt og forudsigelig, og det kan Briggs tegninger ikke opveje. Bogen er stor (27 x 37) og forsiden imponerende med isbjørnen i centrum og den lille pige, der stikker hovedet ud under denspote. Fra 3 år.

Read the full assessment