SB prøver nye veje med dette musikessay. Essayet er i bogform, men udgør sammen med en cd, hvor SB synger sine jazztekster, en samlet udgivelse. I essayet erklærer SB jazzen sin vedvarende kærlighed og trækker tilbage til egne tidligere tekster og henter citater om jazzmusikken ind, fx fra Creme fraiche, Transparence, Ja og andre af hendes bøger. Udover besyngelsen af jazzens særlige egenart og sjæl laver hun undervejs punktnedslag med korte beskrivelser af de kendte skikkelser og ikoner, der har båret genren frem fra at være en ugleset underklassemusik for uciviliserede sorte til en respekteret og forfinet musikgenre, der har "overstået" sin fase som populærgenre. SB skriver således især begejstret om Louis Armstrong, som hun kort mødte som barn, og de kvindelige pionerer Nellie Lutcher og Billie Holiday. Teksten gennemstrømmes af de jazz/blues-tekster, der er omsat til musik og indspillet på den medfølgende cd. Man skal ikke læse Blå biografi for at få mere viden om jazz som sådan. Bogen er SB's personlige og erklæret ukritiske besyngelse af jazzens musik, personer, kultur, baggrund og oprindelsessted i og omkring New Orleans, men den har sine problemer med at omsætte den uomtvistelige begejstring til en litterær oplevelse for læseren. Blå biografi vil afhængigt af temperament give mest til dem, der i forvejen tænder på SB's særlige frekvens.