Den 12-årige Lau skal holde efterårsferie hos sin Moster og sin to år ældre fætter. Mosteren er en noget excentrisk dame, som tror på og dyrker kontakt med ånder. Selv huset, de er flyttet ind i, har en uhyggelig historie. En dreng er blevet myrdet, og en blodplet på gulvet kan ikke fjernes. Lau og fætter Felix tager det hele som en ekstra oplevelse, og opsøger selv uhyggen, men en dag hvor Lau er alene hjemme sker der nogle meget uforklarlige og uhyggelige ting. Roholte har efterhånden skrevet en lang række børnebøger, og har også tidligere beskæftiget sig med gysergenren, senest med tre små børnegys i samlingen Ikke noget at være bange for (01/31), hvor hun, ligesom i denne bog, beskæftiger sig med det overnaturlige i en ramme af dagligdags begivenheder. Otto Dickmeiss har illustreret med nogle finurlige og lidt skæve tegninger, der helt klart medvirker til at tage brodden lidt af gysene, ganske som de to hovedpersoner forsøger at gøre i deres indbyrdes dialog. Bogen udgives som en blå Dingo, hvilket indikerer at målgruppen skal findes blandt de 10-12-årige, og det må specielt være dem med hang til lidt underfundige gys.