O.H.L., som har skrevet 3 science-fiction-romaner for børn, skriver her en bloddryppende krimigyser. Bogens tema er menneskelig ondskab og pengebegær. Pigen, Teo, på 13 år er enearving til sinbedstefars millioner efter begge forældrenes død. Hendes tante skal tage sig af hende til hun bliver myndig, og så ruller lavinen. Tanten og hendes ven stræber Teo efter livet dels ved voldeligeoverfald, dels ved langsomt at forgifte hende med prynamin, et giftstof, som får hende til at virke syg og svagelig på omverdenen. Teo er kendt som et fantasifuldt barn, og da hun får mistanke,tror ingen på hende, og bogen udvikler sig til en veritabel menneskejagt/-flugt, som dog heldigvis ender godt til sidst. Undervejs dræber tanten og vennen to mennesker og Teo skyder en hund. Det eren barsk krimi, nok en af de blodigste der er skrevet for børn. I tema og opbygning, det stenrige miljø, store biler, hæsblæsende flugtforsøg og skuddramaer minder den om T.V.-krimiserier, samtidigskabes den åndeløsespænding lige så meget af skildringen af pigens indre angst som af den ret triviprægede ydre handling. Et velfortalt bidrag til krimigenren uden andet budskab end gys ogspænding. For de 11-14 årige. Appellerende omslag, tegnet i farver visende Teos angstfyldte ansigt, hendes siameserkat i profil og en revolver.