Dette er så den fjerde bog om Freddy og hans monstervenner Dracula, varulven Eddie, Boris, sir Arthur Fieldstein, problembarnet Mummy og endelig den popcornspisende og bøvsende drage Nitan.Alle er stadig i fuld vigør, selv om det kniber lidt for Dracula, der føler, publikumsinteressen er ved at dale. Han siger, at han er et nytteløst pjok, der har bragt skændsel over sin tusindårigeslægt. Venner vil gerne hjælpe med at genskabe rædselsrespekten for ham, og det er i al korthed det, handlingen går ud på. De flyver ved juletid tre gange til Transsylvanien, hvor Draculasfamilieslot ligger. Man læser om nogle drabelige og dramatiske hændelser, der vil glæde og more alle Jürgensenfan. Bogen egner sig fortrinlig til oplæsning på mellemtrinnet, og fra sjette klassevil man kunne læse og forstå den specielle humor, der findes i denne serie af forfatterskabet. Det er efterhånden ret omfattende og elsket af mange. - Ps. Der findes mange pragtfulde tegninger iden sædvanlige morsomme streg.