Books / fiction for children / roman

Blue Bloods


Description


15-årige Schuyler Van Alen har altid været en outsider på den fine privatskole i New York, men pludselig befinder hun sig i den populære inderkreds. Noget truende og udefinerbart truer de unge, men har det noget med vampyrer at gøre, og er Shuyler selv ud af en gammel vampyrslægt?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2010

By

By

Lone Krøgh

d. 18. Aug. 2010

Ny vampyrserie til unge piger fra cirka 14 år. Den foregår i miljøet omkring en fin privatskole i New York, så udover vampyrer er der mange beskrivelser af unge overklassepigers sorger og bekymringer. Flot forside, som også vil tiltrække læsere lidt ældre end den primære målgruppe.

15-årige Schuyler Van Alen er en outsider i forhold til de øvrige elever på den fine privatskole Duchesne i New York. Hun bor hos sin bedstemor, da hendes far er ukendt og hendes mor har ligget i coma siden Schuylers fødsel. Hertil kommer, at familieformuen er svundet betragteligt ind. Schuyler har kun én ven, men samtidig med at en klassekammerat bliver myrdet, kommer Schuyler uforvarende ind i inderkredsen blandt skolens mest populære elever, og den hotteste fyr begynder at interessere sig for hende. Hvad sker der? Schuyler og hendes gamle ven finder ud af, at det hele har med den særlige vampyrslægt Blue Bloods at gøre, og at hun selv indtager en central rolle i denne slægt. Fortsættelse følger i seriens næste tre bind. Der er mange sproglige og indholdsmæssige træk fra populærlitteraturen i Blue Bloods, som er ganske fascinerende i al sin trivialitet.

Melissa De la Cruz (f. 1971) introduceres på dansk med dette første bind i en ny vampyrserie, som placerer sig i midten af feltet af de mange vampyrserier, der er kommet i slipstrømmen af Twilight-serien.

Første del af fascinerende ny vampyrserie for unge fra cirka 14 år, som er meget underholdende.