Bo og Bella hygger sig med at se tv og spille på iPad. Far synes, de skal ud og spille fodbold sammen, men kan far selv lade være med at bruge sin mobil? Billedbog for 2-5 år.
Søskendeparret Bo og Bella har det sjovt med at spille på iPad og se en sjov film på tv. Da far kommer hjem, synes han, de skal gå ud for at spille fodbold. De har det rigtig sjovt sammen, men far ender med at kigge på sin mobil, for der er en fodboldkamp, han gerne vil se. Da mor kommer hjem, synes hun, de skal lege fangeleg sammen, men også hun ender med at kigge på en skærm, for hun skal lige finde en opskrift til aftensmaden og svare på en e-mail. Dette er sjette bog om de to søskende.
På en varm og tankevækkende måde behandler denne historie en genkendelig hverdagssituation for en børnefamilie. Den viser på en meget realistisk måde, at det heller ikke er nemt for de voksne at undgå for meget skærmtid. Den har en hyggelig vinkel på et aktuelt emne og virker ikke moraliserende. Bogens tekst er kort og bliver understøttet af Amanda Erikssons charmerende illustrationer i akvarel.
I Jens Hansens dyr fik telefon -Jørn Tyge flytter ind i mors telefon er det bondegårdsdyr, som skal lære at finde det rette niveau for brugen af deres mobiltelefoner Jørn Tyge flytter ind i mors telefon handler om Jørn Tyges mor, som bruger sin mobiltelefon alt for megetI Jens Hansens dyr fik telefon - er det bondegårdsdyr, som skal lære at finde det rette niveau for brugen af deres mobiltelefoner handler om Jørn Tyges mor, som bruger sin mobiltelefon alt for meget.