Books / fiction / spænding

Bob Morane : Djævle-øerne, Terror i tågen, Den gule skygges dukker


Description


Tegneserie om agenten Bob Morane og hans tro følgesvend, Bill Ballantine, der kastes ud i tre fantasifulde spændingshistorier. For voksne læsere af spændingstegneserier.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2019

By

By

Steffen Kronborg

d. 17. Jan. 2019

Bob Morane og hans ven Bill Ballantine stiller sig til rådighed overalt, hvor der er brug for en hånd i kampen mod ondskab og uretfærdighed, uanset om skuepladsen hedder Japan, Caribien eller Påskeøen. Uforpligtende tegneserieunderholdning for store drenge i alle aldre.

Bob Morane kan i år fejre 60 års jubilæum som tegneseriefigur. Serien tegnes stadig, men det er især historierne fra perioden 1969-79, hvor William Vance stod for billedsiden, der i dag opfattes som seriens guldalder. Ligesom albummet indeholder det nye album 3 historier. 2 af dem har tidligere været udsendt på dansk i bladform.

Intrigerne i Bob Morane-serien er rene røverhistorier, ofte med et overnaturligt indhold, som gør, at beretningerne ikke kammer over i direkte slå-på-tæven-fortællinger. Det, der især adskiller Bob Morane-serien fra mange andre action- og spændingstegneserier, er Vances dynamiske billedsider med et meget højt oktantal, og de elegant strømlinede tegninger får læseren til at bære over med de mange friskfyragtige replikskifter og de til tider noget kyniske handlingsindslag.

Bob Moranes macho-univers fremtræder i dag totalt anakronistisk og kan kun sammenlignes med indholdet i samtidige action-tegneserier som fx "Bruno Brazil". I flere indslag ligner billedsiden de outrerede sidekompositioner hos tegneren Druillet.


The libraries' assessment

d. 20. Apr. 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 20. Apr. 2018

Bob Morane og hans trofaste følgesvend Bill Ballantine oplever dramatiske eventyr i fortid, nutid og fremtid. Ofte står den onde Ming bag anslagene mod verdenssikkerheden. Rendyrket tegneserieunderholdning for unge og voksne.

Belgiske Henri Vernes skabte i 1953 figuren Bob Morane, som i 1959 blev helt i en actiontegneserie med p.t. mere end 80 udgivne albums og med flere forskellige tegnere i tidens løb. Fra 1969 til 1979 stod William Vance for tegnearbejdet, og det er især hans version af helten, der er præsenteret i Danmark, tidligere i bladform og nu i albumform.

Intrigerne i Vances regi er veritable røverhistorier med en række fantastiske indslag og med science fiction-elementer som rejser i tid og rum. Hovedpersonen og hans ven Bill Ballantine er i Vances udformning ekstremt maskuline med brede skuldre og fremtrædende hagepartier, mens kvinderne i fortællingerne altid ligner pin-up'er med dådyrøjne og fyldige læber. Vi befinder os i klicheernes land i selskab med et rasende underholdende fortælleunivers. Vances elegante, strømlinede streg kender læserne også fra hans senere serie "XIII", mens den kraftige, nærmest psykedeliske farvelægning er forbeholdt "Bob Morane"-serien.

Andre actiontegneserier, hvor friske fyre med en kvik bemærkning på læberne klarer ærterne, kunne være de klassiske fransk-belgiske serier "Bernard Prince" og "Bruno Brazil", sidstnævnte er også tegnet af Vance.


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2020

By

By

Morten Langkilde

d. 22. Sep. 2020

Tegneserie om agenten Bob Morane og hans tro følgesvend, Bill Ballantine, der kastes ud i tre fantasifulde spændingshistorier. For voksne læsere af spændingstegneserier.

Tre historier om Bob Morane. "Guerilla i Tumbago", hvor Morane involveres i revolution i Sydamerika. "Kors af bly" om pirater på jagt efter forsvundne kors, der indeholder værdifulde ædelstene, samt "Den Gule Skygges fange", hvor Morane sendes tilbage til det 14. århundrede af venner fra fremtiden for at kæmpe imod en ærkefjende.

Få fransk findes der over 200 romaner om Bob Morane. En del af disse er omsat til tegneserier. Nærværende bind er tegnet af William Vance, der som vanligt tegner med stort overskud. Her er han stadig i udvikling, men byder på flotte layouts og stemningsopbyggende baggrunde og miljøtegninger. Men de bedagede historier kan slet ikke matche de flotte tegninger. Plottene er usammenhængende, dialogen er kluntet og uden fremdrift, problemløsningerne er utroværdige og karaktererne fremstår gennemsigtige.

"Bruno Brazil", fx Bruno Brazil. Bog 1, er også tegnet af William Vance, men har væsentligt bedre manuskripter. En særdeles veludført parodi er serien "Bob Marone", hvor første bind er Den hvide dinosaurus. 1. delBruno Brazil. Bog 1 : Hajen, der døde to gange. Alligatorkommandoet. Øjne uden ansigtDen hvide dinosaurus. 1. del"Bruno Brazil", fx Bruno Brazil. Bog 1, er også tegnet af William Vance, men har væsentligt bedre manuskripter. En særdeles veludført parodi er serien "Bob Marone", hvor første bind er .


litteratursiden.dk

d. 1. Apr. 2024

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 1. Apr. 2024

Fantastisk eventyrserie med klassiske hårdtslående helte i hovedrollerne, overordentlig smukke kvinder, masser af spænding og elementer af science fiction.Samlebind 4 indeholder tre uafhængige album a...