Books / fiction for children

Bobo alene i urskoven


Description


Billedbog. Elefantungen Bobo er træt af, som den yngste i flokken, at de andre hele tiden fortæller hvad han skal og må. Han drager af sted på egen hånd for at udforske urskoven.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 30. Nov. 2011

To billedbøger for børn fra 3 år om elefantungen Bobo. Den ene handler om at få en lillebror, og blive skuffet over ikke at kunne lege med ham lige med det samme. Den anden handler om at begive sig alene ud i verden, opdage en og vende tilbage til flokken. Begge bøger egner sig til brug i hjemmet og i daginstitutionen.

Disse to billedbøger er oprindeligt udgivet på tysk for godt 10 år siden. Illustrator kendes for et par ældre titler på dansk. Forfatter og illustrator udkommer snarligt på dansk med yderligere to billedbøger om bjørneungen Banjo. Billederne er malede med mættede og heldækkende farver. Dyrene er malede glade og naive, men alligevel ret naturalistiske. Billederne er stemningsfulde, og har en vis gammeldags aura, som passer godt til historierne. Satsen er åben, og fin at læse. Historien drives i høj grad af dialog. I Bobo og hans lillebror får Bobo en lillebror, og skuffes over, at lillebror ikke lige er klar som legekammerat fra fødslen. I Bobo alene i urskoven er Bobo træt af, som den yngste i flokken, at de andre hele tiden fortæller, hvad han må og skal. Han drager af sted på egen hånd. Det giver ham selvtillid og lærer ham lidt om verden. Omslag dækker for indhold.

Vi har fx Kim Fupz Aakesons Lillebror, 2010 om det at få en lillebror og legekammerat, og om identitet har vi også flere titler, som fx Hvad kan gøre Gurli glad?, 2011.

To hyggelige billedbøger, i en lidt gammeldags stil, der kan supplere de titler vi har om emnerne.



Information and editions