Books / fiction for children / roman

Bøjlebirger og terroristerne


Description


Skolens store mobbeoffer, Bøjlebirger på 13 år, opsøges igen af englen, som giver ham opgaven at forhindre fire selvmordsaktioner i København. Kan den kiksede splejs igen forvandle sig til en superhelt?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Ole Laursen

2008

Sørgeligt aktuel bog om terror for især drenge fra 10-11 års alderen. Kan anvendes til oplæsning fra ca. 9 år. Omslaget signalerer "drengerøvsbog" med en tegning i en naiv streg i lighed med første bog i serien. Pigerne vil måske savne at høre lidt om Birgers kærlighedsliv, idet vi kun hører ganske lidt om hans kæreste Miriam.

Anden bog om drengen Birger efter Bøjlebirger og den forsvundne prinsesse, 2007. Birger er tilbage i rollen som skolens mobbeoffer nr. 1, men snart viser sig igen en engel og giver ham opgaven at forhindre et terrorangreb i København. Abdul Jørgensen er flygtet fra en gruppe, som planlægger terror i Danmark. Han fortæller Birger om planerne om at sprænge bomber 4 steder, og politiet bliver advaret. Gruppen under ledelse af Omar ændrer imidlertid planer, så alle bomber skal springe i Magasin. Men det opdager kun Bøjlebirger, som frygtløst og på mirakuløs vis får uskadeliggjort alle terrorister i stormagasinet. Omar undslipper dog, og der er lagt op til et næste bind. Historien er spændende, forholdsvis letlæst og vedkommende. Den har en kristen synsvinkel, men det er spændingselementet, der dominerer bogen. Muslimerne i bogen beskrives ret nuanceret, og der bidrages således ikke til den tiltagende dæmonisering af denne gruppe mennesker.

Af andre spændingsbøger/krimi'er med en kristen synsvinkel kan nævnes Venner for altid, 1999, og serien Zion Junior.

Spændende, velfortalt spændingsbog for især drenge.



Information and editions