Books / fiction for children / roman

Bøllevinger : en nem historie om drenge og deres knallerter


Description


15-årige Jens får sin fars gamle 2-gears Puch. Sammen går de og sætter den i stand. Og mens Puchen bliver som ny, bliver de begge klogere på hinanden og livet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2009

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. Oct. 2009

Der findes mange unge med læsevanskeligheder. Desværre findes der meget lidt letlæst litteratur for denne målgruppe. Derfor er de læsesvage unge ofte nødsaget til at læse bøger skrevet målrettet børn i indskolingen, hvilket ikke ligefrem motiverer de unges læseindlæring. Det er derfor altid rart, når der udkommer letlæste ungdomsbøger som denne. Bogen henvender sig overvejende til unge drenge i alderen 12-17 år og kan både lystlæses og anvendes undervisningsrelateret.

I bogen følger vi den 15-årige dreng Jens, som har sine første oplevelser med sprut, kærlighed og benzin i blodet. Sammen med sin far sætter han en gammel 2-gears Puch i stand. En proces som bringer dem tættere sammen og gør dem klogere på hinanden og livet. Bogen er forholdsvis letlæst, uden at blive sprogligt barnlig. Sætningerne er korte, enkle, og autentiske, og bogens univers er velkendt for målgruppen. Bogens forside signalerer fart, spænding og Puch, hvilket vil fange målgruppens interesse.

Der findes desværre meget lidt letlæst ungdomslitteratur, men der findes bøger som Kys og gys, 2005 og Farlig fest, 2006.

Letlæst ungdomsbog for drenge, som kan være med til at give skoletrætte drenge lyst til at læse.