Nobelpristageren Svetlana Aleksijevitj har gennemført hundredvis af interviews med mennesker, der har oplevet Tjernobylkatastrofen på nærmeste hold. Selvom bogen klassificeres som faglitteratur, er den takket være stilen også relevant for skønlitterære læsere.
I en årrække har Aleksijevitj opsøgt mennesker, hvis liv og skæbne er præget af eksplosionen af Tjernobylværket den 26. april 1986, en katastrofe som fortsat sætter dybe spor. Hun har fx talt med efterkommere af de første redningsfolk, der ankom til stedet og arbejdede uden nogen form for beskyttelse. Vi møder også ældre landsbybeboere, der nægter at forlade den jordlod, som har tjent dem gennem et helt liv og som nu er en del af den afspærrede zone. Her har folk, der er flygtet fra uroligheder i fx Tadsjikistan også fundet et helle. Soldater og frivillige fortæller om oprydningen og bevogtningen af zonerne, og mange genoplever hændelser, de aldrig har fortalt om til nogen før.
Gribende og chokerende læsning! De overlevendes vidnesbyrd viser den samfundsmæssige nedsmeltning, som Tjernobylkatastrofen udløste, og dette afgrundsdyb er der nok ikke mange her i Vesten, der rigtigt forstår, men det formidler Aleksijevitj i sine bøger. Den danske oversættelse medtager desværre ikke den russiske undertitel, der kan oversættes til "en fremtidskrønike", og som kun understreger bogens skræmmende budskab.
Romanen Baba Dunja og kærligheden skildrer også livet for beboerne i en landsby i den afspærrede zone.