Murens fald i 1989 medførte et overset kulturopbrud for hele den østtyske befolkning, og her er det dokumenteret af den generation, der var mellem 13 og 16 år på tidspunktet. I en tørt konstaterende og reflekterende form beskriver forfatteren, f. i 1976, de store omvæltninger, der fandt sted ikke kun i det fysiske rum, men også de psykiske mekanismer, der blev sat i spil. Fortiden, barndommen - alt forsvandt nærmest på en nat. Alt hvad der kendetegnede Øst blev sat på museum "uden navn og adresse". Pludselig var det vestens normer, der var gældende, og dem man identificerede sig med. Ved at erindre skolen, fritiden, familiesammenkomster, forhold til forældre mv. formår forfatteren i kort form at gengive det tabte og se det i forhold til det fremstormende nye, som måske gav langt flere muligheder for den enkelte, men også frembragte en masse spørgsmålstegn. Normalt når man skriver erindringer ses dette perspektiv over et langt liv, men her er det sket på under 10 år. Det er en tankevækkende ungdomserindringsbog, der vakte stor opsigt og debat i Tyskland, da den udkom i 2002. Bogen henvender sig både til voksne unge, biografilæsere og interesserede i samtidshistorie.