Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik

Dette er 2. udgave af bogen med samme titel fra 1999. Som Torben Weinreich skriver i det nye forord, er der ikke er foretaget ændringer i bogens oprindelige indhold. Der er udelukkende suppleret med en længere artikel med overskriften "Den fortællende læser". Artiklen har tidligere været offentliggjort i Nedslag i børnelitteraturforskningen årgang 2 (2001). Weinreich har i artiklen arbejdet videre med børnelitteraturens egenart, især med fokus på læserens konstruktion af teksten. Studier af og inspiration fra forskellige forskere som fx Umberto Eco, Sander Peirce, Mark Turner og Peter Brooks bruger Weinreich til at tydeliggøre tekst-læser-relationen. Det er en informativ, spændende og interessant artikel, der nuancerer bogens problematik og ikke mindst uddyber begrebet "den indskrevne læser". Den inddrager begreber som "tomme pladser", "skemaer" og "plots". Hver af de ovennævnte teoretikeres hovedteser gennemgås og kommenteres kort. Og mens vi håber på en helt ny bog, der udfolder artiklens komprimerede form og belyser de mange aspekter måske med flere konkrete eksempler fra nyere børnelitteratur, er bogen stadig yderst læseværdig og relevant for alle, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med børnelitteratur.

Read the full assessment

At der er forskel på børne- og voksenlitteratur kan de fleste blive enige om; det store spørgsmål er blot hvori forskellen består og hvad det er, der karakteriserer børnelitteraturen. Torben Weinreich beskriver og opsummerer – udfra børnelitteraturens egenart – den forskning, der har fundet sted fra midten af 60'erne og frem til i dag. Fra 60'erne fokusering på adaptionen til slutningen af 80'erne, hvor samspillet mellem forfatter, tekst og læser blev sat i centrum og de senere års diskussioner udsprunget af det Zohar Shavit kalder børnelitteraturens tostemmighed og barnet som indskrevet læser. Torben Weinreich tager også livtag med den evige diskussion om børnelitteraturen er kunst og dermed kan sidestilles med voksenlitteraturens kvalitetsbegreber. Hans konklusion er, at selvom børnelitteraturen må tage hensyn til sine læseres kompetencer og have et pædagogisk sigte kan pædagogikken og kunsten aldrig blive hinandens modsætninger. Det at have en bestemt type indskreven læser og et ønske om at oplyse eller påvirke udelukker ikke en kunstnerisk dimension. Et vægtigt og ajourført indlæg i debatten målrettet studerende, det børnelitterære forskningsmiljø samt andre med interesse for emnet. Sidst i bogen litteraturhenvisninger og et english summary.

Read the full assessment