Books / fiction for children / dramatik

Børnenes eventyr teater : forberedelse og opførelse. Bind 2


Description


Side 10-11: Dragter (Robin Hood og hans mænd); side 39: Hatte (høj hat af karton).
Anvisninger på at lave kulisser, dragter, rekvisitter og lydeffekter til opførelse af seks korte klassiske eventyr.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 1997

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 21. Feb. 1997

De to samhørende udgivelser, der også kan bruges uafhængigt af hinanden, Børnenes Eventyr Teater 1 - 2 har - i modsætning til så mange andre teaterudgivelser børnene selv som målgruppe. Bøgerne lægger op til at alle funktioner udføres af børn. Måske derfor er de indledende afsnit, om at sætte et teaterstykke op, sminkning, at få begyndt, at læse et skuespil, at lave et teater og prøverne, prisværdigt korte. I Børnenes Eventyr Teater 2 bearbejdes Robin Hood, Junglebogen og Kaptajn Klo til skuespil i henholdsvis 3, 3 og 2 akter. Der indledes med rolleliste, aktindhold samt en gennemgang af kostumer, rekvisitter, dekorationer og lydeffekter. I forhold til de oprindelige oplæg er der i disse skuespil tale om uddrag og dermed voldsomme beskæringer og forkortelser af teksten, samt en vis frihed hvad angår anvendelse af rekvisitter, f.eks. en båndoptager indlagt i Kaptajn Klo-stykket. Replikkerne er letlæselige, gennemgående rimeligt korte og med detaljerede regibemærkninger. Der er illustreret med fotografiske gengivelser af personer og rekvisitter og tegnede anvisninger på, hvordan de enkelte rekvisitter kan fremstilles og udførlige beskrivelser af dragterne. Bøgerne udgør et udmærket supplement til, hvad der iøvrigt findes af teatermateriale. Smukt udstyr, udførligt og detaljeret beskrevet, indholdsmæssigt gennemførligt- også af børn alene, fra ca. 4. - 7. kl.


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 1997

By

By

Ulla Harne

d. 21. Feb. 1997

Andet bind i den flotte serie om at spille teater. Først gennemgås generelt, hvordan det er at sætte teaterstykker op, og børnene opfordres til at gå i gang, også selv om de ikke kan lide at optræde, der er nemlig meget andet, man kan lave, for at en forestilling kan løbe flot over scenen. Dernæst følger teksten til tre små stykker: Robin Hood, Junglebogen og Kaptajn Klo. Ved hvert stykke er der en detaljeret gennemgang af kostumer, rekvisitter og dekorationer med forslag til, hvordan de kan laves, så de ser flotte og virkningsfulde ud. Bogen er gennemillustreret med farvefotos, som virker indbydende, men som også understreger, at det her skal der gøres noget ud af. Bogen kan anvendes af børn i mange aldre fra ca. 8 år, og det vil nok være en fordel at have en eller flere voksne med, selv om børnene selv kan lave mange af tingene. Bogen kan anvendes både i skolen, i skolefritidsordningen, hos spejdere etc. De to bøger i serien kan anvendes uafhængigt af hinanden.



Information and editions