Books / nonfiction for children / kogebøger

Børnenes restaurant


Description


Bogen er baseret på tv-serien Børnenes restaurant og indeholder enkle madopskrifter som 8-12 årige selv kan lave. Det gælder både forretter, hovedretter, desserter og snacks.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

En kogebog for børn fra 10 år, baseret på TV2's udsendelse af samme navn i foråret 2007. Den kan bruges som inspiration til en maddag derhjemme, men også til lignende projekter i skolekøkken eller klub.

Bogen er baseret på et program i TV2, hvor Bubber sammen med kok Thomas Castberg Larsen i løbet af 8 uger hjalp en flok børn i 10-14-årsalderen med at etablere deres egen restaurant. Kok og madskribent Sandra Leigh Draznin har udarbejdet de fleste af opskrifterne til denne bog. Det er lækre retter der bliver præsenteret, traditionelle, men med et twist der gør dem til noget specielt, som når flæskestegen ledsages af en rødkålssalat med hindbær og den stegte laks får godt selskab af tzatziki. Undervejs giver Bubber og Thomas på skift gode råd om løst og fast i forbindelse med tilberedning af det gode måltid. I forordet fortæller de seks børn der har været med i udsendelsen om, hvordan de blev udfordret både på egne smagsløg og med opgaver som indretning af restaurationsrummet, bespisning af 300 arbejdsmænd og af en flok kræsne børn. Bogen er gennemillustreret med udmærkede farvefotos af dejlig mad, en flok søde unger og et par smilende tv-værter.

I de seneste år er der udkommet mange spændende bøger med mad, børn kan lide og/eller selv kan lave. Denne har sit eget tema, men udvalget af retter minder om dem man finder i Vibeke Manniches og Katrine Klinkens bøger.

En inspirerende kogebog for børn og alle andre der holder af at tilberede og spise veltillavet mad af gode råvarer.