Books / fiction for children / eventyr

Børnenes store godnatbog


Description


Billedbog. Samling af 10 billedbøger til højtlæsning for børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2010

By

By

Lars Aagaard

d. 14. Oct. 2010

Den er stor, og den er tænkt til sengekanten, med andre ord, lang tids hjemmebrug. Målgruppen er de 5-10-årige, som værdsætter en billedbog med lang tekst. Flere af samlingens 10 bøger er sjældne i bibliotekerne, så naturligvis kan samlingen bruges og vil gøre god fyldest.

Den enkleste af samlingens billedbøger er Taxa-hunden Jesper, højt elsket, har snart 10 år på bagen i nyeste udgave, andre findes i samlinger, så som tre af Flemming B. Jeppesens illustrerede H.C. Andersen-eventyr. Historien om den kække Peter Pjusk vil stadig gøre lykke, det samme vil Christen Kolds uopslidelige historie om Lille Mis, her Bodil Molichs runde illustrationer. Resten af historierne er oppe i et lidt større format, længere tekst, mere kompleks handling. Det gælder historien om Robin Hood i Erik Hjorth Nielsens version og hans egen Tvillingerne tillige med Bjarne Reuters Da solen skulle sælges. Billedbøgerne er gengivet efter de oprindelige udgaver, alle på gedigent papir og med et flot, blåt, stift omslag, endda med guld, man ser nogle af personerne fra bogens historier. En dejlig bog til en 5-års fødselsdag, og til at vokse med.

En række samlede udgaver ser bibliotekernes lys i disse år, bedre papir, nytegnede omslag, samlinger som Elsa Beskows elskede tantebøger og Tove Janssons Mumi-fortællinger. De frisker på hylderne og er tunge i krybberne.

Flot udstyret samling af 10 populære billedbøger.