Interessant musikerbiografi om singer-songwriter'en og vendelboen Allan Olsen, der fanger det særlige Olsenske mandeunivers, der både rummer det brovtende maskuline: "Vi lå jo i Herning i min tid som sergent/der var ingen der hunsede med far", det rapt humoristiske som når "her er koldt som i en brødgravers røv", eller den stille skarpe samfundssatire når "først vil hun giftes/så vil hun skilles/ungerne bliver omdøbt yo-yo". Eller når lytteren kommer med på besøg i Olsens ungdoms-univers, hvor "Staklernes hus" bebos af de, som har det værre socialt og menneskeligt end én selv, som man da altid kan tale ondt om og ruste sit selvværd imod, når det kniber, det der med at score pigerne. Bogen skildrer Olsens karriere fra første skrål 1956 i Grønholt, syd fra Frederikshavn. Der er et sødt billede af en krøltop på den trehjulede og en mor med harmonika, og i 7. kl. lærer Allan så grebene til fem Donovan- og Dylan-sange. Der er de første bands, der er Norlan, der er opture og nedture som dengang daværende krofatter på Bedsted Kro i 1979 beder Olsen om at "rufle" hjem efter første sang med ordene: "A er æ tefreds mæ dæ". Selvfølgelig og heldigvis er bogen fyldt med tekstcitater og anekdotiske småhistorier. Den hidtil eneste biografi om Allan Olsen hylder i underholdende stil netop med vid, satire og ikke mindst underfundig humor, manden og musikeren, så den er en fornøjelse at læse.