Denne lille bog fortæller enkelt og mundret om pindsvinet og dets tilværelse året rundt, og teksten suppleres af små og store farvefotos, der virker lidt stive, men gennemgående er af pæn kvalitet og knytter sig fint til teksten. Bogen er en del af serien Naturskolen, der bl.a. omfatter Lille Mikkels vej til livet, og den blev første gang udgivet i 1985. Vi har forskellige andre bøger om pindsvin, men hæftet virker ikke specielt forældet, så dette ret lettilgængelige hæfte om et populært dyr egner sig stadig til at læse op for de yngste i børnehave, børnehaveklasse o.l., men er for enkelt til anvendelse i egentlig opgavesammenhæng. Med sin enkle, fortællende sprogtone og sine mange mindre afsnit kan hæftet både anvendes til selvlæsning af dyreglade børn, fra ca. 9 år, og til oplæsning, fra ca. 4 år.