Books / nonfiction / love

Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelserne : en lovkommentar


Description


Nyt i 3. udgave. Denne udgave af Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelserne – en lovkommentar er ændret væsentligt i forhold til den tidligere udgivelse. Det skyldes ikke mindst tilkomsten af en ny bogføringslov, der på afgørende områder ændrer de regler, som hidtil har været gældende. Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelserne – en lovkommentar. Bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelserne - en lovkommentar er blevet til ud fra de erfaringer, som forfatterne har indhentet i forbindelse med det lovforberedende arbejde i Erhvervsstyrelsen og fra den praksis med bogføring, opbevaring af regnskabsmateriale m.v., der i mange år har fundet sted ude i virksomhederne. Hvor bogføringsloven tidligere var en rammelov, som virksomhederne uden videre kunne udfylde – med få krav, der i høj grad var udtryk for ”sund fornuft” – repræsenterer de nye regler i bogføringsloven et paradigmeskifte. Der stilles stadig overordnede krav til selve bogføringen, hvor der stadig ikke er nogen regulering af det dobbelte bogholderis princip. Men herudover indeholder loven og de tilhørende bekendtgørelser et betydeligt og detaljeret antal krav til digitale bogføringssystemer og krav til rigtig mange virksomheders brug heraf i Danmark, herunder alle aktie- og anpartsselskaber. I bogen er der gjort meget ud af at beskrive regler og den indtil videre sparsomme praksis, der foreligger vedrørende digitale bogføringssystemer. Bogen er opdelt i fem hoveddele: Del I er en overordnet gennemgang af den nye bogføringslov. Den kan læses for dem, der blot ønsker en overordnet indførsel i loven. I denne del er også medtaget en oversigt over de enkelte bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven. Del II kommenterer de enkelte bestemmelser i bogføringsloven. Del III kommenterer bekendtgørelserne til bogføringsloven. Del IV kommenterer mindstekravsbekendtgørelserne for store og små virksomheder. Del V indeholder bilag, herunder paralleltekster i forhold til den tidligere lov og en checkliste til at vurdere overholdelse af lovens enkeltbestemmelser.