Books / nonfiction

Bond om Bond : den ultimative bog om 50 år med Bond-film


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2012

By

By

Kent Skov

d. 11. Dec. 2012

For de (action)film-interesserede - og selvsagt de mange Bond-fans. Bogen er en let og billedrig fremstilling om de 50 år med Bond-figuren, der mere vil tiltale de nysgerrige end dem, der gerne vil mere i dybden med figuren og de folk, tilgange og skuespillere, der står bag de 23 film i serien.

En bog om den mytologiske agenthelt James Bond er selvfølgelig superaktuel nu i 50-året for den første filmatisering og med den seneste vellykkede filmatisering af Skyfall, der er blevet den mest sete Bondfilm nogensinde. Dette er dog ikke "bogen" om Bond. For det første er den "skrevet" eller rettere fortalt (til Garreth Owen) af Roger Moore, der spillede en mere slikket udgave af 007 i syv film i 1970-1980'erne. Det er således hans omend meget venlige synsvinkel, der er lagt på Bond-historien. For det andet er det en ret hygge-snakkesalig og skøjtende bog, der ikke for alvor kommer under overfladen på fænomenet. Bogen er delt op i en række tematiske afsnit: "Bond om skurke", "Bond om piger", "Bond om biler" osv. Billedsiden er absolut det bedste, og der er talrige fotos fra optagelser, premierer, skuespillere og plakater. Og så er der enkelte insider-historier, som er ganske underholdende samt info om pengemændene og produktionsfolkene bag. God filmografi.

Bond er beskrevet i enkeltafsnit i flere danske bøger. Mest fyldig er Wendt Jensen: Agent 007 - de danske forbindelser.

En underholdende og billedrig, men også noget overfladisk og snakkesalig bog om Bond fortalt af Roger Moore.