Film / nonfiction

Bonderøven

Sæson 2


Description


I en række programmer følger man årstidernes skiften hos Frank, der bor på en gammel gård på Djursland. Franks gamle bindingsværkshus skal renoveres, seletøj skal repareres, haven skal dyrkes blandt meget andet. Og så kommer der en ny lille bonderøv til verden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2010

By

By

Frans Rasmussen

d. 21. Dec. 2010

"Bonderøvens" danske bud på "simple living" er unik tv og kan sagtens genses. Fra 12 år.

Otte af de bedste udsendelser af Bonderøven fra sæson 2. Frank Ladegaard Erichsen præsenterer sig som en af de få vaskeægte bonderøve - og så er han stolt af det. Han vil gøre det hele på den gammeldags måde og genopbygge de gamle håndværk. Ikke i et forsøg på at vende tilbage til stenalderen, men for at gøre det hele mere enkelt. Hans gamle bindingsværkshus skal renoveres, men inden da bor han i en sidebygning fuld af gamle møbler såsom en slagbænk. Han elsker sin bogsamling med værker om de gamle håndværk, og må acceptere konen Teresas ønsker om hele tiden at flytte om. Han reparerer gamle stengulv, seletøj, opdrætter fasankyllinger og dyrker haven med håndværktøj. Og så kommer der en ny lille bonderøv til verden.

I sin form ligner tv-serien Søren Ryges programmer. Frank arbejder og fortæller direkte til kameraet. Som Ryge har Frank en personlighed og tv-tække, der går lige ind, og begge serier er unikke eksempler på, hvad dansk tv kan som modspil til den almindelige strøm af udenlandske ligegyldigheder.

Som Spise med Price fik Bonderøven så stor succes på DR2, at den skiftede til DR1s bedste sendetid. Det er positivt, at en serie der i den grad plæderer for det enkle liv får succes. Frank sender signaler om hygge og landlig idyl som et kærkomment modspil til bl.a. udsendelser om de riges boliger. Franks entusiasme er smittende og sår en tanke om, hvordan det er vi lever det moderne liv.