Forfatterens første børnebog på dansk. Den 11-årige forældreløse dreng Bonifaz beretter om sine oplevelser, da han i 1867 bliver overdraget til en ukendt onkel. Onklen er sognerådsformand i en lille landsby, der ligger i en fjerntliggende bjergskov. Drengen bliver efterladt alene i skoven, hvor en røver huserer. Han kommer dog hurtigt i sikkerhed på onklens gård. Her møder han tjenestefolk, skolekammerater, byens magthavere og røverfamilien. Han bliver gode venner med røverens søn, og kommer i et dilemma, da hele byen jager røveren. Historien ender lykkeligt - onklen lader drengen kalde sig far, og røverfamilien får en ny tilværelse i en anden by. Sproget er enkelt og mundret, som en 11-årig dreng tænker og taler. Med selverkendelse og humor fortæller han om sine følelser og oplevelser som forældreløs, om venskaber og den første kærlighed. Med drengens øjne beskrives forholdet mellem magthavere/menigmand og mellem rig/fattig i gamle dage. Bogens uhyggelige omslag og oplæg lægger op til dramatik, men den er ikke helt så spændende. Bogen opleves snarere som en fængslende, lidt banal, gammeldags socialrealistisk historie. Handlingen fungerer fint og vedkommende for målgruppen, børn fra 11 år, der lige er begyndt at læse rigtige bøger.