Sprudlende digte med et stænk af melankoli, hvor leg med ord og paradokser ingen ende har. For alle, som nyder poesi og fortællelyst i fulde drag. Også musikbibliotekerne må til blandt andet udstillinger være opmærksomme på denne fortolkning i ord af Erik Saties helt særegne musik.
I en smuk og indbydende bog, der har en mild Per Kirkeby-akvarel som omslag, går Eske K. Mathiesen tur rundt i byen sammen med den franske komponist Erik Satie, som hilser på og konverserer med sine venner og bekendte. Det kommer der mange sjove, skøre og uforudsigelige snakke ud af, og hvem kan stå for et digt med denne titel: "Friske pærer fra Turballe! / En pose for en femmer! / Pærer de aldrig glemmer". Musikkritikeren, der optræder i dette digt, er nok ham, som anklagede Saties musik for at mangle form, hvorpå Satie kaldte sit næste værk for "Tre pæreformede stykker". Elegant og vittigt slipper Mathiesen gækken løs på sine slentreture med Erik Satie.
I et af digtene er den danske komponist Knudåge Riisager en af Saties samtalepartnere, og at de har meget til fælles kan man fx høre i Marie Rørbechs eller Christina Bjørkøes indspilninger af Riisagers spøgefulde "En glad trompet og andre klaverstykker".
Kendere og beundrere af Saties musik vil straks være på bølgelængde og tonehøjde med Eske K. Mathisens kongeniale digtsamling. Andre kan forhåbentlig få lyst til at høre nærmere. Au revoir!.