Books / nonfiction / bibliografier

Bonnier Forlagene i Danmark : en forlagskrønike


Description


Historien om seks forlag i den danske mediehistorie: Børsens Forlag, Carlsen, Lindhardt og Ringhof, Akademisk Forlag, Alfabeta og Bonniers Bogklubber. Forlagene er alle en del af gruppen Bonnier Forlagene, der danner rammen om fortællingen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2007

By

By

Conni Boll Christensen

2007

Bonnier Forlagenes historie fra starten i 1804 frem til i dag. Henvender sig til lånere, der er interesseret i virksomhedshistorie eller i medie- og bogbranchen.

Forfatteren, der tidligere har skrevet politiske og filosofiske essays, fik af forlaget til opgave at skrive dets historie. Bogen fortæller indledningsvis om den unge tyske jøde Gerhard Bonnier, der fandt et fristed i København og åbnede en lille forlagsboghandel. Familien emigrerede senere til Sverige, hvor de lagde grunden til en af Nordens største forlagsgrupper, som i Danmark består seks velrenommerede forlag: Børsens Forlag, Forlaget Carlsen, Lindhardt og Ringhof, Akademisk forlag, Alfabeta og Bonniers Bogklubber. Hvert forlags historie beskrives primært på baggrund af personlige beretninger fra 57 forskellige nuværende og tidligere medarbejdere. I et veloplagt sprog fortælles både om gode og dårlige tider, om succeser og fiaskoer og om personlige og faglige opgør. Bogen, der afsluttes med et personregister, har små sort/hvide fotos.

Bonniers historie er tidligere kun fortalt samlet på svensk. Flere danske forlæggere har udgivet erindringsbøger, hvor de beskriver vilkårene i bogbranchen og fortæller anekdoter om dygtige, visionære og farverige personer i den danske forlæggerverden.

Letlæst og underholdende historie i et sparsomt udstyr om Bonnier forlagene, der i dagens Danmark består af seks meget forskellige og succesrige forlag, der alle har sat afgørende fingeraftryk på dansk forlagsvirksomhed.


Jyllands-posten

d. 14. June 2007

By

By

Gerhardt Eriksen

d. 14. June 2007


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 11 (2007)

By

By

Nils Bjervig

Årg. 153, nr. 11 (2007)