Bordtennis i Auschwitz

For den seriøse og nysgerrige læser af ny dansk litteratur. Fint omslag og omtale, der dog ikke afslører bogens filosofiske karakter.

Schou (f. 1942) er vel mest kendt for sin fine og humoristiske ungdomsserie Fucking forelsket, men har nu bevæget sig over i en anden boldgade. Johann Bernhardt, eller blot Wunder på grund af sin begavelse, er som tipoldebarn af den berømte filosof J.G. Fichte stolt af sit ophav. Velsignet af et gemyt der gør ham elsket af alle, har han et nært venskab med flere kendte filosoffer og politiske spidser, bl.a. rigsfører Himmler. Da denne pålægger ham at være hans øjne og ører i Auschwitz, og som velfærdsofficer sørge for soldaternes familier, synes hans lykke gjort. En mystisk kontakt gør ham dog i tvivl om sit ophav, og langsomt går hans trygge og faste verden i opløsning, og Wunder tvinges til handling. Ifølge forordet bygger historien på Ingrid Rosenkildes dagbøger og hendes oplevelser i Auschwitz. Der er dog ikke meget dokumentarisme over bogen, der mest kan beskrives som en filosofisk roman tilsat lidt magisk realisme. Det er ambitiøst og intelligent skrevet, men desværre bliver selve historien aldrig rigtigt nærværende og ender groft sagt med at være ligegyldig.

En anderledes roman, der vel bedst kan beskrives som en blanding af Jostein Gaarder, Peter Høeg og Ib Michael.

Ideen er god og Schou har flere interessante refleksioner, men udførelsen halter og som læser lever man sig aldrig rigtigt ind i historien.

Read the full assessment