Niels Åkerstrøm Andersen, forskningsprofessor ved Handelshøjskolen i København, diskuterer en række praktiske og teoretiske problemer ved de borgerkontrakter der vinder frem i den offentlige sektor. Det er kontrakter myndighederne indgår med borgerne for at få dem til at tage ansvar for deres egne liv, fx med elever i Folkeskolen, med indvandrere, med forældre til utilpassede unge etc. Med socialkontrakterne genstandsgøres klienten og han forpligtes til en bestemt form for frihed. Socialkontrakten vil forvandle den passive, ansvarsløse og viljeløse klient til herre i sit eget hus. Men hvordan kan man som socialforvaltning iagttage den andens indre iagttagelser af sig og gøre disse til præmis for handling? De teoretiske diskussioner er præget af nogen fagterminologi, men fremstillingen har også mange konkrete eksempler fra praksis. Den vil sikkert finde anvendelse ved forskellige social- og sundhedsuddannelser, men kan også læses af en bredere kreds med interesse for socialpolitik. Bogen afsluttes med en omfattende litteraturliste, der også omfatter dansksprogede avis- og tidsskriftsartikler. Per Revsted: Motivationsarbejde (2001) diskuterer også, ud fra en mere positiv tilgang, kontrakter i socialpolitikken.