For journalister og andre der beskæftiger sig med og interesser sig for udviklingen af nyhedsmedierne.
Borgerne vil deltage. Vi ser det på nettet, hvor den envejskommunikation, vi så tidligere, er blevet afløst af communities og dialog mellem mennesker. Også indenfor nyhedsbranchen har fænomenet indfundet sig. Begrebet borgerjournalistik er blevet noget, man diskuterer i journalistkredse. Bogen baserer sig bl.a. på en undersøgelse af, hvordan redaktører på dagblade og ugevaviser stiller sig til fænomenet. De fleste er positive, de færreste gør noget ved det. Bogen beretter om de danske eksempler, der findes. Jyske Vestkysten, Nordjyske Medier, borgerportalen ÅrhusVest.dk og et enkelt eksempel fra Sverige. Forfatterne undersøger, hvad der motiverer borgerne, hvem er de, er det en bestemt del af befolkningen, hvad vælger de at skrive om, gør det en forskel på slutproduktet, at borgerne præger stofvalget. Bogens konklusion er, at borgernes bidrag har en plads i journalistikken, og aviserne skal turde give slip og bruge den ressource, der ligger lige for. Formodentlig et emne, vi kommer til at høre mere om. Det er et interessant bud på en del af medieudviklingen, som baserer sig på et righoldigt analysemateriale.
Debatten er så småt ved at vise sig i artikelform, men dette er den første bog om emnet, der også er et eksempel på fænomenet, der kaldes crowdsourcing.
En bog om emnet borgerjournalistik, hvor journalisterne opgiver monopolet og lader borgerne skrive en del af nyhedsartiklerne.