Bortførelsen og henrettelsen af Hanns-Martin Schleyer

Til RAF- og historieinteresserede.

Efteråret 1976 bortførte Rote Armee Fraktion RAF den tyske arbejdsgiverformand Hanns-Martin Schleyer. Med bortførelsen håbede man på frigivelse af lederne Andreas Baader og Ulrike Meinhoff. Regeringen nægtede pure, og for at lægge yderligere pres kaprede RAF med PFLP et passagerfly. Kapringen blev en fiasko og alle terrorister dræbt. Da lederne indså at alt var tabt, begik de kollektivt selvmord i fængslet. Bortførerne vidste nu, at intet kunne opnås, men myrdede alligevel kynisk gidslet. Bogen giver RAF'eren Boocks version af begivenhederne. Redegørelsen for spillet og diskussionerne mellem bortførerne og Schleyer er meget fascinerende beskrevet. De unge så netop i ham inkarnationen af fjendebilledet: storkapitalen, den tidligere generation og dens forhold til nazismen. Men de havde undervurderet offeret, idet Schleyer var både intelligent og sympatisk og snart vandt intellektuelt overtag med stilfærdige argumenter ja endog havde overskud til at mægle mellem de nervøse bødler. Boock nævner et enkelt sted anger, men nedtoner fx ved at betegne nedslagtningen af 4 vagter som "overfald" og undslår sig for at oplyse, hvem der afgav de dræbende skud. Bearbejdelsen følger her op ved at oversætte titlens "Ermodung" med - henrettelse!.

Også Rote Arme Fraktion : tysk terrorisme på venstrefløjen 1968-77..

Det efter 18 år benådede RAF medlem Peter-Jürgen Boock giver her sin version af begivenhederne i den skelsættende bortførelse og mordet på Schleyer i 1977.

Read the full assessment