Bowie, Bowie

To kompetente, danske lyrikere skriver om deres forhold til rock-fænomenet David Bowie. Nogle af de ialt 16 digtserier har de skrevet sammen, andre har de skrevet hver for sig. Klaus Høeckfortsætter sine metriske eksperimenter fra Dylan forever, er altså vanskelig at læse. Asger Schnack løser opgaven bedre, synes jeg, fordi han først og fremmest digter med følelser og sanser, såsproget står flot og færdigt. Rundt om i digtsamlingen kan man som læser få en fornemmelse af, at det egentlig ikke er Bowie, det drejer sig om - han er langt mere transveti-tisk, pervers, dekadentog ironisk end de herrer Høeck og Schnack måske bryder sig om- men noget så uskyldigt som luftige poesier: uendelig smukke, men også kedelige. Rock'n'roll-folket falder i søvn, vi andre nikkeranerkendende og skynder os videre.

Read the full assessment