Klaus Høeck

Klaus Høecks forfatterskab strækker sig over mere end et halvt århundrede. Det er kendetegnet ved en særlig blanding af faste formprincipper og åben poetisk udforskning. Han arbejder ofte med system- eller computerstyrede digtformer, hvor sprogets struktur bliver en central del af værkets idé. Denne metode har gjort ham til en vigtig skikkelse i dansk systemdigtning sammen med forfattere som Inger Christensen og Per Højholt.

Temaerne i Høecks poesi kredser om eksistens, kærlighed, tid, tro og kunst. De tager ofte udgangspunkt i både hverdagsliv og mere filosofiske refleksioner. Musik, især rock og jazz, spiller en tydelig rolle, som i hyldestværket Dylan forever. Han har også skrevet store, strukturelt komplekse digtsuiter som Yggdrasil, Hjem og In nomine, hvor sprog, matematik og spiritualitet væves sammen.

Høecks stil forener præcision med fabulerende frihed. Han bruger både klassiske former som sonetten og modernistiske eksperimenter med ord og syntaks. Forfatterskabet har udviklet sig fra politisk og kulturelt engagerede digte i 1970’erne til mere personlige og eksistentielle værker i de senere år, som Heartland og My heart.

Hans digte kræver en opmærksom læser og henvender sig især til voksne med interesse for moderne dansk lyrik, sprogteori og kunstens formeksperimenter. Høeck har haft stor betydning for udviklingen af en intellektuelt og formbevidst poesi i Danmark.