Jens Peter Jensen er en politimand, der bliver inviteret til et bryllup mellem to gamle skolekammerater i Rinkenæs. Da gommen indebrænder dagen før brylluppet, aner Jens Peter, at der må være tale om en forbrydelse, som han sætter sig for at opklare. For læsere af lidt gammeldags krimier, hvor stemning betyder mere end action.
Jens Peter Jensen er politimand i Århus og nylig enkemand. En dag får han invitation til et bryllup mellem sin gamle barndomsven, Gorm, og Grete, som han også kender fra skolen. Han ankommer dagen før og opdager, at Gorm er brændt inde i sit hus. Han aner uråd og starter sin egen efterforskning uden om det lokale politi. Samtidig tiltrækkes han mere og mere af Grete, der dog ikke er ovenud begejstret for den uro, han skaber i det lille samfund. Det er forfatterens anden krimi efter Sommerfuglen.
Det er en godt skrevet og godt tænkt krimi langt fra den herskende nordiske stil. Her er stemning og lokalmiljø mere i centrum end den hårdtslående action.
Jürgen Klahn kan læses på linje med fx Maria Lang, Agathe Christie, Kirsten Holst og Torben Nielsen.