Film / fiction / komedier

Brandmænd i fyr og flamme


Description


Da brandmændene arrangerer fest for deres gamle leder går alt galt. Et hus brænder ned under festen, samtidig med at Miss Brandmand skønhedskonkurrencen mislykkes og både lotterigevinster og hædersgæstens gave forsvinder sporløst.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2009

By

By

Frans Rasmussen

d. 28. Apr. 2009

Den sidste af fire af den tjekkiske og senere internationalt berømte instruktør Milos Formans tidligste film fra 1960'erne. Det er alle film, der er langt mere end historiske kuriosa, men som stadig står som frydefuld satire over politiske autoriteter og ungdommens oprør.

Mesterværket Brandmænd i fyr og flamme blev lavet under det korte tjekkiske politiske tøbrud og er en pragtfuld satire over bureaukratiet. Brandkorpets pensionerede, 86-årige leder skal hædres med et stort bal med indlagt skønhedskonkurrence, lotteri og overrækkelse af en gave. Men alt går galt. De 8 piger er ikke særligt villige til at stille sig på scenen for at kæmpe om titlen Miss Brandmand, lotteri-præmierne bliver stjålet og gaven forsvinder. Og mens brandmændene fester brænder et hus, en tydelig metafor for kommunismens forfald.

Filmen blev forbudt og Forman truet med fængsel for denne provokation, men fortsatte sin samfundssatire i USA med komedien om ungdomsoprøret Taking off, 1970 og senere Gøgereden med sindssygehospitalet som metafor for undertrykkelse af individet. Senere lavede han bl.a. de store historiske dramaer som Mozart-filmen Amadeus. Trods disse films kvaliteter mærker man en større dybde i hans tjekkiske film.

En præcis samfundsanalyse, set med ironiske og menneskelige øjne og et utal af morsomme iagttagelser, er styrken ved denne hans bedste film. Komikken blandes perfekt med samfundskritikken, og scenen med det brændende hus er en både smuk og vemodig afslutning på en epoke.


Politiken

d. 10. May 2009

By

By

Michael Bo

d. 10. May 2009