Books / fiction for children / noveller

Brandmand Jumbo og hans venner


Description


Fem sjove og enkle dyrefortællinger i et univers, der leder tankerne hen på historierne om Rasmus Klump.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Oct. 2017

By

By

Helle Laursen

d. 25. Oct. 2017

Fem hyggelige historier til 3-6-årige. Forsiden leder tankerne hen på de kendte figurer fra serien om Rasmus Klump, hvilket ikke er en tilfældighed, illustrationerne er nemlig Vilhelm Hansens. Historierne er, som i Rasmus Klump, fyldt med sjov og løjer.

I de fem forskellige historier møder du blandt andre "Brandmand Jumbo", en lille elefant som hjælper med at slukke en ildebrand. Du kan komme på eventyr med musen Tim og få historien om, hvordan de to bjørne Tip og Top hjælper familien Drossel. Kom med i skoven med Rødtjavs, et lille rødt egern og til slut ud på en rotur med grisene Øf og Uf. Bogen indledes med et forord, der kort fortæller om udgivelsen og om illustratoren Vilhelm Hansen. Der er også et efterord, som blandt andet indholder eksempler på Hansens illustrationer. Indbundet.

En fin udgivelse, der emmer af nostalgi. Alle historier foregår i et muntert og ukompliceret univers og udkom som særskilte udgivelser i 1951, samme år som Rasmus Klump serien startede. Fortællingerne også tydeligt beslægtet med den populære serie. Bogen vil vække glæde både hos børn og forældre, der allerede holder af Rasmus Klump og alle hans venner.

Jacob Martin Strids serie om "Mimbo Jimbo" kunne være et godt bud på en nyfortolkning af dyrefortællingerne i et genkendeligt univers. I Den kæmpestore bog om Mimbo Jimbo får du tre historier med Mimbo Jimbo.