Books / fiction for children / fantasy

Brek Zariths fald


Description


Tegneserie. Aaricia og hendes søn Jolan holdes fanget i Brek Zarith hos den grusomme kong Shardar. Thorgal finder dem og befrier dem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

C. E. Hald (skole)

d. 18. Dec. 2018

Thorgal nr. 1 var en tegneserie i ren fantasy-genre. I bd. 3 fornemmes det kun i nogle sekvenser, hvor Thorgals barn tvinges til at være medie og i syner er på nippet til at fortælle om denfjende (Thorgal), der vil overvinde kong Shardarog genvinde sin kone. Ellers er bd. 3 mest en voldspræget skildring af et vikingeangreb samtidig med et one-mans raid på middelalderborgen BrekZarith. Her veksler dekadente romerske eskapader med magi/dystre huler med ufattelig rigdom/mod og styrke med fejhed og ondt vanvid. Selvfølgelig vinder Thorgal, og nye oplevelser venter. Devekslende stemninger ses bedst i det bevidste valg af farvetoner. Hidsigt varme, rødgyldne i kamp- og dramascener, rene blå til afklaring, slørede grønlige til drømmene, og dunkle - næsten formørke - til natscener. Udover styrken i farverne er der liv og voldsomhed i handlingen, men alligevel også med plads til detaljer og ansigtsudtryk. Nogle sider er dog for urolige i kompositionen.Teksten er ikke særlig interessantog generelt svær -også fordi typerne har alt for lidt luft. Bd. 2 og 3 hænger sammen m.h.t. handling og persongalleri, mens bd. 1 er helt anderledes. For- ogbagside er flot og indbydende. I skolebiblioteket vil heftet mest blive brugt til spændingslæsning i de ældste klasser.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 18. Dec. 2018

I seriens bd. 2 mistede hovedpersonen sin elskede, Aaricia, på et tidspunkt, hvor hun ventede deres fælles barn. I bd. 3 genfinder han hende i selskab med en halvstor dreng (!) - men så harforlaget også snydt læserne for et mellemliggende bind, der skildrer Thorgals lange søgen. Bd. 3 er som de øvrige bind renlivet fantasy, hvor den sværdsvingende helt konfronteres med uhyrer ogtrolddom, som indgår i en pudsig cocktail med vikinger og romere (?). Altså en rigtig røverhistorie, med forræderi og magtmisbrug som ingredienser i en temmelig blodig intrige. Samtidig erhistorien dog forbløffende flot komponeret omkring faldet (jvf. titlen) som gennemgående handlingselement: fra indledningsscenens mislykkede flyveøvelser, over selve kongerigets fald og tiltyrannens styrt i dybet til slut. Rosinskis detaljerede tegninger bygger (ligesom Hermanns) på arven fra Giraud og Jijé, og hævder sig fint i dette selskab. I nogle natlige scener overgår tegnerenendog næsten Hermann, hvad angår dendramatiske sideopbygning. Farvelægningen er afdæmpet, og en del sider er holdt i bestemte farvetoner, som understreger situationens stemning. Alt i alt etrigtig udmærket album, hvis suggestive forside nok skal tiltrække seriens primære målgruppe: de 1-2-16-årige.



Information and editions